Paa dansk
Hej familie (og venner, hvis der er nogen der laeser med). Jeg har ikke vaeret god til at opdatere min blog med det som maaske nok interesserer de fleste; hvad jeg gaar og laver i Buenos Aires. Det er blandt andet fordi jeg foeler mig skizofren i forhold til det med at skrive privat offentligt. Jeg vil helst holde bloggen her nogenlunde laesbar, samtidig med at den har relevant indhold for mig, de ting jeg ser, hoerer, laerer om og vokser af.
Men godt, i sidste uge var jeg i teatret og se en forestilling med Laurie Anderson, som jeg har smaekket en video ind af i indlaegget herunder. Det var en meget god, smuk og inspirerende forestilling, der blandede klassisk og elektronisk musik med fabler og politiske narrativer. Laurie Anderson er en kunstner fra New York som eksperimenterer med musik og fortaellinger, og stykket Homeland gjorde noget ved mig som jeg som regel holder af, nemlig at le og graede paa samme tid. Det var meget smukt og sjovt og skarpt kritisk og droemmende paa samme tid, og en af dets styrker var at det var direkte kritisk overfor “the powers that be in Washington” den amerikanske regerings politik og rolle internationalt i saerdeleshed. Det hele var samtidig pakket meget smukt musikalsk ind og ogsaa serveret med humor. Fedt.
I faar ogsaa et par billeder – klik ‘more’ for at se dem alle sammen.
Hejsa. Thomas
FLERE BILLEDER, KLIK HER:
Fra toppen af nationalbiblioteket i Buenos Aires
Fra Holocaust museet. Mindeplader.
Paa Holocaust museet var der ogsaa en mini udstilling om Darfur, fra det amerikanske Holocaustmuseum og Comittee on Conscience komiteen mod folkemord. Meget relevant spring til NU-tiden.
